Fra højre: Michael ‘Mio’ Nielsen, Keld Dahlin Hansen, David Stanley
Ved årsskiftet blev der sat en tyk streg under AIF’s ambition om at genrejse klubbens herresenior-afdeling. Med tre klubikoner i spidsen – Keld Dahlin Hansen, Michael ‘Mio’ Nielsen og David Stanley – er et nyt projekt sat i gang med mål om at genfinde klubbens stolthed, kultur og sportslige niveau.
Nu er sæsonen i gang, og resultaterne er begyndt at tikke ind. Samtidig vokser opbakningen og interessen omkring holdet, både indefra og udefra. Vi har stillet spørgsmålene – og lader trænerteamet selv sætte ord på, hvor projektet står lige nu.
En turbulent start – og en spirende tro
“Det har været en interessant, spændende, bumpet start – for at sige det mildt,” siger Keld Dahlin med et grin.
Første træning mødte blot tre spillere op. Ikke ligefrem den drømmestart, man håber på som ny cheftræner. Men i samme omklædningsrum stod to andre: Michael Mio Nielsen og David Stanley – begge klar til at give en hånd med. Det blev starten på et nyt kapitel.
“Vi har en trup nu på 20 mand. Mange har aldrig spillet sammen før, og nogle heller ikke på Serie 1-niveau, men udviklingen er tydelig. Vi ser fremgang fra træning til træning,” fortæller Keld.
Det handler ikke kun om point – endnu
Resultaterne har været blandede. Tre nederlag i starten blev fulgt op af en stærk uafgjort mod et tophold. Men for trænerteamet handler det lige nu om processer.
“Vi har hele tiden talt om marginalerne – koncentrationen, de sidste procenter – og nu begynder det at sidde der,” siger Keld.
Stanley lægger heller ikke skjul på, at udgangspunktet var vanskeligt:
“Klubben lå i ruiner, og vi startede med tre spillere. Men vi har samlet et hold, der ikke lægger sig ned – og som vil spille fodbold.”
Et hold med kant – og kærlighed
Samarbejdet i trænerteamet beskrives som “piece of cake” af Mio. “Vi kender hinanden, driller hinanden – og vi hader at tabe.” Den interne kemi er vigtig i et projekt, der både kræver tålmodighed og tryghed.
“Keld har A-licens, han er skarp og krævende på den gode måde. David kender klubben og de unge ud og ind. Jeg selv elsker at være en del af et sted, hvor viljen og energien er tydelig,” siger Mio, og tilføjer:
“Hvis du spørger en hvilken som helst spiller, hvem der gjorde en forskel for dem – så kan de svare dig. Jeg ved, hvem der gjorde det for mig. Derfor giver jeg tilbage.”
Fællesskabet som fundament
Fællesskabet nævnes igen og igen som det, der binder projektet sammen – og som måske også kan være AIF’s største styrke fremadrettet. Stanley udtrykker det klart:
“Man skal byde ind – ikke kun modtage. Hele min vennekreds er bygget op omkring det fællesskab, vi havde i 80’erne. Det har betydet alt for mig.”
Keld supplerer:
“Den modtagelse vi har fået, har været fantastisk. Uanset hvem vi har spurgt – U19, senior 3, cafeteriet, administrationen – har vi fået hjælp. Det har været en fornøjelse.”
Fremtiden? Den bygges nu
Når vi mødes igen om et år, håber Keld, at samtalen handler om udvikling – ikke kun i resultater, men i struktur og sammenhold.
“At vi har fået folk tilbage på stadion. At AIF er blevet attraktiv igen. At 1., 2. og 3. senior er stærkere end nogensinde. Og at vi har lukket hullerne i ungdommen. Det er det, vi arbejder for.”
Og som Stanley afslutter:
“Bak op – og vær positiv. Hvis du vil hjælpe, så stå frem.”